Jeg glemte Barcelona!

Når man har travlt og arbejder hårdt, så kan det vist ikke undgås, at nogle ting går galt. Det sker i hvert fald for mig. Ikke at det altid sker, men det sker. Og det kan være helt uventede ting, der går galt. Nu forleden, da jeg sad og kiggede efter billige flybilletter til Istanbul på rejsepriser.dk, så opdagede jeg, at jeg havde glemt, at jeg faktisk skulle have været til Barcelona i sidste uge.

Glemsom sjæl

Jeg havde booket flybilletter til Barcelona for 4 måneder siden – og fuldstændigt glemt det. Og da jeg opdagede det, så blev jeg godt nok ret sur på mig selv. Her sørger jeg for, at jeg kommer ud at rejse jævnligt, og så glemmer jeg bare at tage af sted! Hvad er meningen med det? Er det virkeligt sådan, at mit arbejde optager al min tid og alle mine tanker? Er jeg gift med mit job? Eller har jeg simpelthen bare for meget at lave? Min rejse til Istanbul skal ske i forbindelse med mit job. Men min rejse til Barcelona var en tur, jeg havde gået og drømt om og endelig fået planlagt. En fire – fem dages pause i en hæsblæsende hverdag. Og så glemmer jeg at holde den pause. Rodehoved. Jeg var godt nok vrissen overfor mine kollegaer, da jeg opdagede det. Men det er for sent.

Hvor billigt kan det gøres?

Jeg har mistet mine billetter. Tror, det hedder, at jeg lavede et ’no-show’ i flyselskabernes branche. I min arrigskab har jeg derfor allerede nu bedt om at få fri i en uge i ugen, efter at jeg kommer tilbage fra Istanbul. Jeg har fundet nye og billige flybilletter til Barcelona, og så skal jeg simpelthen bare ned til sol og varme og nyde en uges ferie. Uden forpligtelser og på minimumsbudget. Og jeg glemmer det ikke denne gang. Jeg har nemlig lagt en reminder i min kalender, som siger, at jeg skal huske at tjekke ind til Barcelona.

Bookmark the permalink.