Danskerne benytter bed and breakfast i stigende grad

Hvis du kører meget rundt i det danske land, har du måske bemærket, at der er poppet bed and breakfast steder op flere og flere steder. Det er ikke længere kun i de store byer eller ude ved de pæne strande.

Bed and breakfast var originalt et engelsk koncept, men det er nu også kommet til Danmark. Det går ganske enkelt ud på, at du kan overnatte et sted, hvor der, som navnet antyder, bliver tilbudt en seng og noget morgenmad.

Da der ikke er et smukt hotelværelse inkluderet i prisen, koster det ikke nær så meget som et hotelværelse ville gøre. Det kan derfor eksempelvis være et godt alternativ til forretningsmanden, der bare er på gennemrejse, og ikke har brug for meget mere end en seng at sove i. Til forskel fra et hotelværelse er der ikke den samme opvartning eller kvalitet.

Bo hos private mennesker

Mange steder er det ganske enkelt helt normale private mennesker, der bare gerne vil tjene lidt ekstra penge. De udlejer et værelse om natten og laver morgenmad til deres gæster om morgenen. Nogle har måske endda gjort lidt ekstra ud af det, og har udbygget med et par ekstra værelser, men ideen bag det er, at det skal forblive simpelt og billigt.

Det er denne mulighed for en seng at sove i og en god morgenmad at stå op til, som har gjort, at en stigende andel af danskerne benytter sig af bed and breakfast konceptet.

Bed and breakfast som ferieform

Dertil kommer det, at flere danskere også har fået øjnene op for bed and breakfast som ferieform. Man kan se store dele af landet, hvis man bare kører rundt og om aftenen overnatter på en bed and breakfast.

Der er tilmed noget hyggeligt ved at overnatte på en bed and breakfast. Fordi det netop for det meste er private mennesker, der står bag bed and breakfast steder er der noget hjemligt over dem, som man heller ikke finder på et hotelværelse. Desuden er den type, der vælger at åbne en bed and breakfast ofte enormt gæstfrie. De elsker når folk kommer forbi og vil overnatte.

Ofte vil de hellere end gerne snakker om hvor man kommer fra og hvor man skal hen. I dem har man tilmed en slagt turistguide. De kender med garanti alle de gode steder, som man bliver nødt til at se næste morgen.

Vælger man at bruge en uge på at rejse fra det ene bed and breakfast sted til det andet, har man dog sjældent den slags base, som et hotelværelse ville være. Dette er ikke nødvendigvis en ulempe, men det er noget, som man skal være opmærksom på, før man tager afsted.

Man vil komme til at spise på restauranter hver aften, og om morgenen kan man nyde sin morgenmad på et af Danmarks mange bed and breakfast steder. Steder som der sandsynligvis kun vil opstå flere af, hvis de opretholder den samme hjemlige hygge og gode pris.

 

Bookmark the permalink.